close
december 17, 2016

KONCEPT FOR EN ØLSMAGNING

Event- og koncept design

Der skulle udvikles et hurtigt event… nærmere bestemt en ølsmagning. Og det måtte gerne være en oplevelse rent konceptuelt! Derfor udviklede vi en grafisk og visuel flade, som sørgede for oplevelsesværdien i eventet. Vi designede et hurtigt logo og et grafisk koncept for eventet. Konceptet brugte et negativt rum (en sort flade med hvid skrift) og for at give den et old-fashion touch, brugte vi en ældre font: Modern no. 20 samt en neutral brødtekst-font.

Ølsmagningen

Vi udvalgte 8 øl, hvilket er meget for en ølsmagning. Men vi valgte 8 meget forskellige og lavede en konkurrence, hvor deltagerne skulle gætte egenskaber som øltype, specielle ingredienser, priskategori osv. Til sidst skulle de også give den en katakter. Vi satte nogle snacks til og sørgede for vand til at neutralisere.

 

viseuel-identitet-koncept-udvikling-grafisk-design-grafisk-design-formgivning-koebenhavn

Her ses logoet for eventet. Vi valgte en gammel maskinskrift og gjorde l’et højere, uden at det ødelagde typografiens kvalitet.

Grafisk design og grafiske produkter

Det hele udmøntede sig i en folder i tykt råt materiale samt talmærkater til plastikkrus med øllens nummer i smagningen. Disse print bruge selvfølgelig logoet og de grafiske elemtenter. Det hele blev sat ind i en kontekst med rustikke virkemidler såsom sejlgarn, træblyanter og nøje udvalgte fødevarer og kildevand. Bag på folderen indsatte vi en ølguide, hvor man kunne få hints og læse mere om ølsmagning.

Dette er et godt eksempel på et bredere koncept for et event e.l., som er hurtigt lavet og som er et udemærket eksempel på, hvordan man hurtigt kan bruge grafisk design til at løfte sine aktiviteter.

Kontakt os nu