Projekter

Her viser jeg et lille udpluk af mit nyeste arbejde

En konceptuel identitet for Visual Color Project

identitet, IKONER OG MODEL

Visual Color Project og VERT er et forskningsprojekt og krævede en stærk og gennemført visuel identitet, der kunne understøtte projektets ramme og videnskabelige fokus. Identiteten er udviklet med højresiden af skærmen/papiret som 'alignment' som flugter med det tiltede “V”. Dermed opstår en visuel linje og harmoni.

Dette konceptuelle greb sikrer et genkendeligt og stringent fundament for projektets modeller, figurer og ikoner. Ikoner og grafiske elementer er designet med en tynd hvid streg på en sort baggrund – en æstetik, der både trækker på en tidlig computeræstetik og understøtter projektets bæredygtige fokus. Den sorte farve reducerer skærmenergiforbruget. Animationer er også en del af identiteten og bruges til at visualisere farvecirklen på en dynamisk og interaktiv måde.

Link til projektet hjemmeside, som jeg har udviklet.

Årsrapport for Nukissiorfiit

Professionelt MED Klart visuelt hierarki.

Jeg har udviklet et nyt layoutdesign og tilpasset Nukissiorfiits visuelle identitet med fokus på at skabe et professionelt og stedspecifikt udtryk. Grønlands unikke landskab og farver er integreret i designet for at afspejle virksomhedens lokale forankring og rolle som energiforsyning. Rapportens layout skulle tilpasses en version på dansk, engelsk og grønlandsk.

Designet er bygget op omkring et stærkt visuelt hierarki, der gør kommunikationen klar og let tilgængelig. Ved at kombinere typografi, farvepalet og strukturerede layoutprincipper har jeg skabt en løsning, der fungerer optimalt på tværs af digitale og trykte platforme. Resultatet er en identitet, der både styrker brandets troværdighed og taler direkte til målgruppen.

Årsrapporten kan downloades her.

Animeret infografik

Grønlandskort. Energityper. Visuel bevægelse.

Jeg har udviklet animationer til en infografik for Nukissiorfiit, hvor Grønlandskortet danner udgangspunktet for at formidle de forskellige energityper i landet. Animationerne er designet til at gøre komplekse data mere tilgængelige og skabe en dynamisk visuel oplevelse, der engagerer og informerer målgruppen.

Ved hjælp af bevægelse og klare visuelle hierarkier præsenterer infografikken energifordelingen i landet på en enkel og intuitiv måde. Grønlands unikke geografi og energikilder er fremhævet gennem en kombination af præcise kortdata og levende animationer, der giver infografikken både æstetisk værdi og funktionel tydelighed.

Fleksibilitet og æstetik i gastronomisk design

Visuel identitet og menukoncept

I arbejdet med GastroPrint skabte jeg en visuel identitet, der kombinerer moderne æstetik med praktisk anvendelighed. Logoet, mønstrene og de grafiske ikoner blev udviklet til at afspejle konceptets værdier – en grøn farvepalette med referencer til det organiske og en moderne sans serif font, der sikrer et nutidigt og professionelt udtryk. For at fuldende identiteten blev tog vi nogle studiefotografier for at anslå den fotografiske stilretning. Resultatet er en sammenhængende identitet, der fungerer på tværs af platforme og giver GastroPrint en stærk visuel genkendelighed.

En vigtig del af projektet var designet af et fleksibelt menukort, der kunne versioneres i mange forskellige stilarter uden at miste sin typografiske kvalitet. Det stillede krav til gennemtænkte layouts og typografi, der både er funktionel og visuelt stærk.

Gestalt: Visuel Design Magasin

Magasindesign & grafisk konceptudvikling

Som iværksætter og torvholder på Gestalt Magazine har jeg stået i spidsen for at skabe et studentermagasin, der dykker ned i visuel design på en fri, eksperimenterende og brydende måde. Magasinet er inspireret af gestaltteorien, der udforsker, hvordan vi organiserer og opfatter elementer som helheder frem for individuelle dele. Hvert magasin har et nyt tema. Gennem artikler, illustrationer og grafisk layout bliver hver udgave kurateret med et givent emne, men indholdet er suverænt udviklet af studerende og deres drivkraft.

Magasinerne findes online her.

Visuelle videofortællinger om sansning

MIND FOOD KONCEPTVIDEOER

For at fremhæve Mind Foods fokus på ro, æstetik og det sanselige har jeg udviklet en serie konceptvideoer, der visualiserer brandets sjæl. Videoerne er skabt til at guide seeren ind i en verden, hvor duft, lys og tekstur smelter sammen og skaber en oplevelse af nærvær og fordybelse.

De æstetiske billeder udfolder sig i et roligt tempo, som giver plads til refleksion og indlevelse. Kameraet dvæler ved detaljerne – overfladerne, farverne, og hvordan lys spiller på materialerne. Kombinationen af en subtil farvepalet og organiske bevægelser skaber en visuel rytme, der understøtter brandets filosofi om selvkærlighed, intuition og æstetisk balance. Videoerne er tænkt som en invitation til at opdage det vibrerende univers bag Mind Food – et univers, hvor det æstetiske og sanselige går hånd i hånd med funktion og kvalitet.

Klik her for at se de 2 fulde videoer

Moderne anatomisk identitet

Logo og visuel identitet

For Valby Massage udviklede jeg en visuel identitet, der balancerer det moderne med det kropslige uden at falde i klassiske klichéer. Logoet er designet som en stiliseret rygsøjle – en organisk og moderne linje, der diskret refererer til kroppen og dens bevægelighed.

Farvepaletten består af varme og beroligende jordtoner, der skaber en følelse af ro og professionalisme, mens billedstilen er minimalistisk og æstetisk enkel. En særlig detalje i identiteten er brugen af gamle anatomiske tegninger, som tilfører autenticitet og en subtil historisk reference.

Med denne identitet har jeg skabt en sammenhængende visuel oplevelse, der understøtter Valby Massages værdier og skaber genkendelighed – fra trykte materialer til online platforme.

Visuelle identiteter til lyduniverser

Grafisk design til kuraterede spillelister

Jeg har udviklet grafiske billeder til en række kuraterede spillelister, hvor hver grafik skulle afspejle stemningen og temaet bag musikken. Med en eksperimenterende tilgang arbejdede jeg med farver, former og teksturer for at skabe visuelle udtryk, der både understøtter og udvider lytternes oplevelse.

Hver grafik blev nøje tilpasset det enkelte lydunivers og designet til at skabe en rød tråd mellem det auditive og det visuelle. Resultatet er en samling unikke, tematisk forankrede billeder, der giver musikken en visuel dimension og gør spillelisterne til en helhedsoplevelse.

En identitet med slagkraft

Logo og visuel identitet

Da klubben skulle etableres, ønskede de en identitet, der både signalerer dynamik, fællesskab og sportens unikke karakter. Jeg tog udgangspunkt i padelbanens geometri og sportens hurtige tempo for at skabe et logo, der er både moderne og funktionelt.

Farven er inspireret af sporten energi og sociale ånd, mens designet er tænkt til at fungere på tværs af platforme. Resultatet? En typografisk identitet, der svinger perfekt mellem det elegante og det moderne – lige som sporten selv.

Klassisk Artikel, Nyt Layout

Layout yil klassisk artikel

Nogle gange behøver gode nyheder bare et lille løft. Det var tanken bag vores seneste projekt, hvor vi gav en klassisk avisartikel en lille makeover med friske layout og skarpe illustrationer. Målet? At gøre det hele lidt mere læsevenligt og indbydende, uden at ryste båden for meget. Vi holdt det enkelt, med rene linjer og et øje for detaljerne, så historiens kerne stadig skinner igennem. Forvent et mere moderne udseende, der respekterer den traditionelle følelse. Aviser behøver ikke at være kedelige, og vi beviser det, én side ad gangen

Grafisk design til audiovisuel oplevelser

VJ: Græske statuer & Technomusik

Forestil dig at træde ind i en verden, hvor antikkens Grækenland møder moderne VJ'ing, 'clubbing'. og elektronisk musik. Det er præcis, hvad jeg var med til at skabe i dette projekt. Med en forståelse for både historie og moderne teknologi bragte jeg klassiske skulpturer til live gennem lys og lyd. Min art direction fokuserede på at skabe en atmosfære, der både er moderne og klassisk. Dette projekt er ikke bare en fremvisning; det er en invitation til at opleve grafik på en ny måde.

Maritim grafik

Minimalistik vægudsmykning

Mit fokus har været på simpel grafik, der fanger havets ro og styrke med rene linjer og klare farver i dette projekt, hvor jeg skulle lave 4 sammenhængende billeder til en offentlig væg.

Skærmpiloterne: Vejvisere i Digital Kultur

VISUEL IDENTITET

Jeg har udviklet 'Skærmpiloterne' som koncept - herunder look og navn. Det er et koncept som vejleder børn i digital kultur og skærme. Projektet begyndte med at skabe et klart og fængende logo samt en designmanual fuld af livlige farver, designet til at fange og holde børnenes interesse. Med varme og indbydende farver har jeg sammensat en designmanual, der ikke bare er pædagogisk, men også tiltalende for de yngre brugere.

Tryk & Grafisk produktion

Emballagedesign

Jeg har designet emballage til ny serie af kosmetik- og velværeprodukter, hvor jeg lod mig inspirere af det nordiske design. Min tilgang har været at holde det hele enkelt og overskueligt. Designet er ikke bare pænt at se på; det er også skabt med tanke på let produktion og print. Hver detalje i designet er nøje overvejet for at sikre, at emballagen er både funktionel og visuelt tiltalende.

Grafisk design til børn og voksne

KOncept, Logo & Visuel Identitet

Jeg stod for konceptudviklingen og designet af 'Madpakkeekspressen', et nyt tiltag der skal gøre det lettere for travle familier at få sund og nærende mad med på farten. Fra idé til færdigt produkt, inklusive navn og logo, var min mission at skabe noget både praktisk og indbydende. Logoet er livligt og farverigt, designet til at fange både børns og voksnes opmærksomhed.

Din by, Din kunst

Digital design

Jeg har udviklet en automatisering/algortime, der tegner kort digitalt, så du kan få din egen by som vægkunst. Denne teknologi kombinerer digital innovation med personlig dekoration, hvor den grafiske automatisering skaber præcise og detaljerede illustrationer af hjembyer og barndomsgader. Processen involverer avanceret software, der analyserer geografiske data for at producere kunstneriske layouts, som forsimpler og præsentere kortet mere figurativt. Det har været en spændende udfordring at forene teknologi med æstetik for at skabe noget, der både er teknisk avanceret og visuelt tiltalende. Med dette projekt har jeg ønsket at bringe en ny dimension til, hvordan vi tænker og interagerer med traditionel grafisk design.

Ølsmagning & smagsnoter gjort enkelt

Oplevelse & Konceptudvikling

Jeg har designet et komplet koncept for ølsmagning, hvor entusiaster nemt kan notere deres smagsoplevelser. Projektet omfattede udvikling af et brugervenligt ark til at udfylde forskellige smagsnuancer og aromaer, samt et tiltalende logo, der afspejler øluniversets mangfoldighed og dybde. Med et klar og letlæselig layout sikrer disse ark, at hver ølsmager kan dokumentere og huske hver eneste øl de prøver. Jeg har skabt et grafisk univers, der følger med arkene, hvilket ikke bare er funktionelt, men også æstetisk tiltalende og inspirerende. Min intention var at gøre det både sjovt og informativt at udforske ølverdenen.

Farvepalette

Farver & Farvepaletter

Jeg har skabt en serie af farvekort og præsentationer af farveskaler, der gør det nemt for virksomheden at bruge og se farverne i deres designmanual. Disse værktøjer er designet til at hjælpe med at visualisere og forstå farvesammensætninger.

Data i farver

Infografik

Jeg har udviklet infografikker og modeller til virksomheden som præsenterede kerneværdier, udvikling og produktdata på en mere enkelte og letforståelig måde. Ved at anvende forskellige farver og former formår jeg at omdanne komplekse datasæt til letforståelige og æstetisk tiltalende præsentationer. Dette arbejde er ikke bare om at gøre data pænere; det handler om at gøre informationen mere tilgængelig og nemmere at forstå for alle. Ved at vælge de rigtige visuelle elementer, kan jeg fremhæve nøgleoplysninger og trends, hvilket gør det muligt for seere at opfatte og interagere med data på en mere intuitiv måde.

Grafisk Formgivning ApS
V. Daniel Uhrskov

Tlf. 40 26 88 82
Daniel@grafiskformgivning.dk

Grafisk Design & Layout
Studio i København & Solrød Strand

© Grafisk Formgivning, 2024
CVR. 39608448

Grafisk Formgivning ApS
V. Daniel Uhrskov

Tlf. 40 26 88 82
Daniel@grafiskformgivning.dk

Grafisk Design & Layout
Studio i København & Solrød Strand

© Grafisk Formgivning, 2024
CVR. 39608448

Grafisk Formgivning ApS
V. Daniel Uhrskov

Tlf. 40 26 88 82
Daniel@grafiskformgivning.dk

Grafisk Design & Layout
Studio i København & Solrød Strand

© Grafisk Formgivning, 2024
CVR. 39608448